Villa Corniole

Villa Corniole er beliggende i Cembra-dalen i Trento Alto Adige helt op mod Alperne, og huset - der producerer både stille og mousserende vine - kan føre sin historie langt tilbage, da det er et hus, der har arbejdet gennem flere generationer. Området er en del af det, der kaldes ”landet af helteagtig vindyrkning” på grund af de store udfordringer, der er både på temperaturgrænsen og m.h.t. skråningerne, det er meget begrænset, hvad der kan arbejdes med af maskiner sammenlignet med andre områder. Til gengæld er udbyttet så fremragende vine fra unik jordbund.

Adige-dalen blev skabt af is og vand, og Rotailana-plateauet er beliggende ved foden af de solrige Paganella- og Monte Mezzacorona-bjerge. Området er rigt på mineraler takket være floden Noce, der udspringer fra Dolomitterne og bringer vigtige næringsstoffer og mineraler med sig.

I dette område blev Teroldego-druen den første DOC i Trentino, og blev kaldt Prinsen af Trentino-vine, men også Lagrein og Pinot Grigio har fundet den perfekte jord til at udtrykke deres karakteristika.

Villa Corniole ejes og drives af Pellegrini-familien, og der lægges stor omhu i arbejdet lige fra det manuelle arbejde i markerne over omhyggeligt arbejde i kælderen af afsluttende med god kundepleje og imødekommenhed overfor den, der skal nyde produktet – kvalitet hele vejen igennem, og der er virkelig tale om en stribe vine, der udtrykker druernes personlighed sammenholdt med områdets karakteristika.

Cembra-dalen ligger i udkanten af Dolomitterne, og området er delvist af vulkansk oprindelse med meget porfyr, og området er derefter i en vis udstrækning modelleret af gletchere i sidste istid. I dalen løber så Avisio-floden, der også dels har været med til forme landskabet, dels er med til at påvirke klimaet i dalen. Avisio udspringer fra Marmolada-gletcheren, og løber til dalen gennem vild natur i kløfterne, hvorfra den bringer mineraler m.v. dalen er også påvirket af vinde i dalens fulde længde. Den varme vind Ora fra Gardasøen i eftermiddagstimerne om sommeren og den kolde Levegana-brise samt vindene fra Fiemme-dalen i nord, der af termiske årsager kommer til Cembra om natten, er alle med til at give mærkbare temperaturforskelle, hvilket giver et rigtig godt klima til vindyrkning.

Fra de kalkholdige skråninger på Monte Corona i Giovo – i en højde på over 800 meter over havet – op til klipperne over Avisio er der lavet over 700 km stenmure for at danne de nødvendige terrasser til vinmarkerne, og det er også et symbol på det store arbejde, der er med vindyrkning i området.

Müller Thurgau, Chardonnay, Gewürztraminer og Salisa Trento DOC er Villa Cornioles maksimale udtryk for dette område, mens f.eks. Teroldego nyder godt af det anderledes klima på Rotiliano-plateauet.

Alle druer – bade fra Cembra-dalen og Rotiliana-plateauet bliver nøje udvalgt og håndplukket. Transporten fra vinmark til vineri foregår så skånsomt som muligt for at sikre højest mulig druekvalitet, så druernes særkende og typicitet bedst muligt bevares.

Vineriet er blevet designet for bedst muligt at bevare en ideel temperatur, og falder naturligt ind i landskabet. Størstedelen af kælderen er anlagt under jordoverfladen, og der er store kølige rum samt temperaturkontrollede rum til at sikre druekvaliteten under vinifikationen. Man bruger tyngdekraft til at få mosten direkte i gæringstankene, så brug af pumper undgås. Kælderen er en unik størrelse, og der er bl.a. en udskæring i klippen, så man kan se klippegrunden i Cembra-dalen. Her lagres en del af vinen ved en konstant temperatur, der sikrer den bedst mulige udvikling.

Villa Corniole går ind for bæredygtig vindyrkning for at sikre, at der ikke drives rovdrift på området ved udpining af jorden; man bruger alternativer til (f.eks. ”sexuel forvirring” af skadedyr, ingen herbicider o.s.v.). Der drypvandes ved behov, og de nyligt anlagte solfangere gør vineriet selvforsynende med elektricitet næsten året rundt.

Der er en flot udsigt over området fra vineriet, man kan bl.a. se Monte Bondone overfor Paganella; Brenta-Dolomitterne samt Monte Corona – det er ligeledes muligt at se en hel del af de ovenfor nævnte muromkransede terrasser. Der er opført en ny smageterrasse, hvor det i godt vejr er et ideelt sted at smage husets vine i afslappet stemning, mens man nyder udsigten.

villa corniole logo.png
 

Müller Thurgau

Fremstillet af 100% Müller Thurgau fra vinmarker i Cembra-dalen. En del af jorden er løs med porfyr – en del af jorden er kalkholdig. Opbindingsformerne er både Pergola og Guyot. Der høstes manuelt, og gæringen finder sted ved kontrolleret temperatur, hvorefter vinen lagres nogle måneder i ståltanke inden flaskning. Vinen fremstår lyst strågul med grønne strejf. Næsen er fin og intens med mindelser om urter, hyldebærblomst, tropiske frugter og citrus. Smagen er mineralsk med behagelig syre – en typisk bjergvin – tør og vedvarende. Serveres bedst ved 10 – 12 grader som aperitif eller som ledsager til fisk, æg, asparges og svampe, særligt velegnet til ferskvandsfisk.

 
villa corniole chardonnay.jpg
 

Chardonnay

Fremstillet af 100% Chardonnay fra vinmarker i Cembra-dalen. En del af jorden er grov siltagtig, en del er kalkholdig. Opbindingsformerne er både Pergola og Guyot. Der høstes manuelt, og gæringen finder sted under temperaturkontrol, hovedparten af vinen i ståltanke, men en begrænset mængde i ege-barriques. Flaskelagres endvidere nogle måneder inden salg. Vinen fremstår lyst gul med grønne strejf. Næsen er frisk og frugtig med strejf af tropiske frugter og vanilje. Smagen er rig, fyldig, vedvarende og blød. Serveres bedst ved 10 – 12 grader som aperitif eller som ledsager til forretter med både kød og fisk, vegetarretter og supper.

 
 

Pinot Grigio

Fremstillet af 100% Pinot Grigio fra vinmarker på Rotiliana-plateauet. Jorden er med alluvialt depot, meget frugtbar overjord og fremragende dræning. Opbindingsformerne er både Pergola og Guyot. Der høstes manuelt, og gæringen finder sted under temperaturkontrol. Vinen fremstår lyst strågul, næsen er frugtig med mineralske noter og delikat intensitet. Smagen er tør, blød, rig med frugtighed og vedvarenhed. Serveres bedst ved 10 – 12 grader som aperitif eller som ledsager til gratin, pasta med svampe eller retter med hvidt kød eller fisk.

 
villa corniole pinot grigio ramato.png
 

Pinot Grigio ”Ramato”

Fremstillet af 100% Pinot Grigio fra vinmarker på Rotiliana-plateauet. Jorden er med alluvialt depot, meget frugtbar overjord og fremragende dræning. Druerne høstes manuelt, og afstilkes derefter. Der udføres kold-maceration i nogle timer inden presning. Gæringen finder sted ved kontrolleret temperatur, en del i ståltank, en del i træfade. Vinen lagres derefter på træfad i ca. 1 år og efterfølgende en periode i flaske. Vinen fremstår løgskalsfarvet. Næsen er med frugtblomst og lette vaniljenoter. Smagen er rig og fyldig med en struktureret blødhed. Vinen serveres bedst ved 10 – 12 grader enten som aperitif eller som en fyldig vin til forretter eller retter med hvidt kød, skaldyr og sushi – er dog også god til unge, friske oste.

villa corniole gewürztraminer.jpg
 

Gewürztraminer

Fremstillet af 100% Gewürztraminer fra marker i Cembra-dalen på terrasser mellem 500 – 800 m’s højde. Jorden er delvis løs porfyrholdig og dels grov siltagtig. Opbindingsformerne er både Pergola og Guyot. Der høstes manuelt, hvorefter der gæres ved kontrolleret temperatur i ståltank, hvor også vinen lagres en periode, inden den afslutningsvis lagres nogle måneder i flaske. Vinen fremstår lyst strågul, næsen er elegant og kompleks med intense blomsteragtige og frugtige noter. Smagen er fyldig, rig og vedvarende. Serveres bedst ved 10 – 12 grader enten som aperitif eller som ledsager til forskellige appetizers og forretter; canapeer med smagfulde oste, foie gras eller sushi – går dog også godt til skaldyr, asparges og krydrede retter, f.eks. asiatisk køkken.

 
villa corniole kròz bianco.png
 

Kròz Bianco

Fremstillet af 80% Chardonnay og 20% Müller Thurgau – Chardonnayen kommer fra marker i ca. 500 m’s højde på Monte Corona, mens Müller Thurgau’en kommer fra marker i ca. 800 m’s højde. Jorden er løs og kalkholdig. Opbindingsformen er Pergola. Druerne høstes manuelt, og Müller Thurgau og halvdelen af Chardonnay’en gæres og lagres i ståltank ved kontrolleret temperatur, mens den anden halvdel af Chardonnay’en vinificeres i barriques. Vinen fremstår lyst strågul, næsen er fin og intens med strejf af tropiske frugter, citrus og krydderier, mens smagen er mineralsk med behagelig syre. Serveres bedst ved 10 – 12 grader som ledsager til forretter, fisk og hvidt kød. Vinen har godt lagringspotentiale takket være den ekstraordinære kompleksitet og struktur.

 
 

Lukin

Fremstillet af 100% Chardonnay fra vinmarker i Cembra-dalen, hvor jorden er en blanding af groft siltagtig, løs og kalkholdig. Opbindingsformen er Pergola. Druerne høstes manuelt, hvorefter gæringen finder sted i barriques, hvor vinen også lagrer i 18 – 24 måneder efterfulgt af 2 år i ståltank og ca. 2 år mere i flaske. Vinen fremstår intenst strågul, næsen er med moden frugt, kaffe- og vaniljenoter. Smagen er frisk og livlig samt vedvarende. Vinen serveres bedst ved 18 – 20 grader som ledsager til fisk og skaldyr, hvidt kød og kraftige oste. Er også virkelig velegnet til røget kød og vildtforretter samt som meditationsvin.

 
 

Teroldego

Fremstillet af 100% Teroldego fra marker på Rotiliana-plateauet, hvor jorden er særligt velegnet til denne druesort, den er med alluvialt depot, meget frugtbar topjord og fremragende dræning. Druerne høstes manuelt, og gæres derefter i ståltank. Der udføres i forbindelse med gæringen 8 – 15 dages maceration ved en kontrolleret temperatur på 26 – 28 grader. Hovedparten af vinen lagres i ståltank, mens en mindre del af vinen lagres i barriques, hvorefter vinen blandes efterfulgt af nogle måneder på flaske. Vinen serveres bedst ved 18 – 20 grader som ledsager til forretter med kød, lasagne, stegt og grillet kød samt modne oste.

villa corniole lagrein.png
 

Lagrein

Fremstillet af 100% Lagrein fra marker på Rotiliana-plateauet, hvor jorden er med alluvialt depot, meget frugtbar topjord og fremragende dræning. Opbindingsformen er Pergola. Druerne høstes manuelt, hvorefter de gæres i ståltank med maceration i 8 – 15 dage ved kontrolleret temperatur på 26 – 28 grader. Hovedparten af vinen lagres i ståltank, mens en mindre del af vinen lagres i barriques, hvorefter vinen blandes efterfulgt af nogle måneder på flaske. Vinen serveres bedst ved en temperatur på 18 – 20 grader som ledsager til kødretter, fyldige forretter, steg, fuglevildt og modne oste.

 
villa corniole cimbro rosso.png
 

Cimbro Rosso

Fremstillet af Teroldego og Lagrein fra marker på Rotiliana-plateauet, hvor jorden er med alluvialt depot, meget frugtbar topjord og fremragende dræning. Opbindingsformerne er både Pergola og Guyot. Druerne høstes manuelt, hvorefter der gæres i ståltank med maceration i 8 – 12 dage ved en kontrolleret temperatur på 26 – 28 grader. Vinen lagres i ståltank – hver vin for sig – inden de blandes, stabiliseres og lagrer nogle måneder i tank, inden den afslutningsvis lagrer nogle måneder på flaske. Vinen serveres bedst ved 18 – 20 grader som vin gennem hele måltidet, ideel til marineret kød, pasta med sauce, delikate supper, hvidt eller rødt kød – eller på grund af vinens friskhed helt uden mad.

 
 

7 Pergole

Fremstillet af 100% Teroldego fra marker på Rotiliana-plateauet, hvor jorden er med alluvialt depot, meget frugtbar topjord og fremragende dræning. Opbindingsformerne er Guyot og Pergola. Druerne høstes manuelt, hvorefter der gæres i ståltank med 12 – 15 dages maceration og en kontrolleret temperatur på 26 – 28 grader. Vinen lagres i barriques i 18 – 24 måneder, derefter i ståltank i 2 år afsluttende med 2 år i flaske. Vinen fremstår intenst rubinrød med ændring til granatrød ved lagring. Næsen er intens, frugtig med hindbærnoter og ribs og krydderier. Smagen er tør med stor personlighed, let balsamisk og behagelige tanniner. Vinen serveres bedst ved 18 – 20 grader som ledsager til braiseret eller stegt rødt kød, vildt, grillet kød og kraftige, modne oste – det er også en fortrinlig meditationsvin.

 
 

Salisa Brut

Fremstillet af 100% Chardonnay fra vinmarker i ca. 500 m’s højde i Cembra-dalen. Jorden er kalkholdig, og på grund af markernes beliggenhed kan der både opnås modne druer, der alligevel kan bevare et godt syreniveau. Opbindingsformen er Pergola. Druerne høstes manuelt, hvorefter de hele klaser presses blødt, og kun første pres bruges. Vinen gæres og lagres i ståltank ved kontrolleret temperatur. Derefter anvendes ”Metodo Classico”-metoden, hvorefter vinen lagres med gæren i flasken i 3 år. Farven er blegt strågul med grønlige strejf. Der er fin og vedvarende boblen. Næsen er elegant og intens med blomsterstrejf og noter af modne gule frugter samt hasselnød og let ristet brød. Smagen er kraftig, mineralsk og frisk. Serveres bedst ved ca. 10 grader som aperitif eller som ledsager til fisk, skaldyr, grøntsagsforretter, pasta og risotto.

 

Salisa Dossagio Zero

Fremstillet af 100% Chardonnay fra vinmarker i ca. 500 m’s højde i Cembra-dalen ved foden af Monte Corona. Jorden er kalkholdig, og på grund af markernes beliggenhed kan der både opnås modne druer, der alligevel kan bevare et godt syreniveau. Opbindingsformen er Pergola. Druerne høstes manuelt, hvorefter de hele klaser presses blødt, og kun mosten fra første pres bruges. 85 – 90% af vinen gæres i ståltank ved kontrolleret temperatur, mens resten af vinen gæres i barriques. Efterfølgende blandes vinen og flaskes, hvorefter den fremstilles som mousserende vin efter Metodo Classico-metoden. Vinen lagrer på gæret i flasken i ca. 40 måneder, og der tilsættes ikke ”liquer d’expedition” ved degorgementet. Vinen fremstår lyst strågul med fine og vedvarende bobler. Næsen er elegant og intens med kompleksitet og mindelser om blomster og modne gule frugter samt hasselnød og let ristet brød. Smagen er kraftig, mineralsk og frisk. Serveres bedst ved ca. 10 grader som aperitif eller som ledsager til fisk, skaldyr, marineret kød og modne oste.

 
 

Hambros

Fremstillet af 100% Teroldego fra marker på Rotiliana-plateauet, hvor jorden er med alluvialt depot, meget frugtbar topjord og fremragende dræning. Druerne høstes manuelt i små kasser, hvorefter de tørres i nogle måneder, indtil der er opnået en ideel sukkerkoncentration. Gæringen finder først sted i ståltank med maceration i ca. 1 måned, derefter i egefade, hvor lagringen også finder sted, afsluttende med ca. 1 års flaskelagring. Vinen fremstår dybt rubinrød. Næsen er med blød frugt og lette krydderier samt delikate noter af chokolade. Smagen er elegant og kompleks med en fin balance mellem sødme og tanniner. Serveres bedst ved 10 – 12 grader som ledsager til tørkager, tærter med syltetøj samt chokolade. Kan dog også fint serveres til ost – eller som meditationsvin.